mandag den 22. juli 2013

Tid til halal-slagtet eftertanke

Lad os lige tage et øjeblik og vende blikket indad. I dag er det d. 22. juli. For to år siden sad hele Danmark med forfærdede øjne og så med vantro og afmagt på den ufattelige tragedie på Utøya. Vi var enige om, at det var ondskabsfuldt og kujonagtigt at hade og frygte andre mennesker baseret udelukkende på religion, politisk ståsted eller hudfarve på den måde. I dag sidder mange af de samme mennesker og harcelerer ovre på Nationen, fordi der severes halal-slagtet kød på et hospital, og ingen røde pølser er at finde i en børnehave. Rask væk bruges der vendinger som "Halvaber", "De kan bare pisse hjem", "De skulle bare nakkes" eller "De ødelægger Danmark". D. 22. juli. Hvor er det trist, at vi ikke har lært mere af den dag!

Lad os lige prøve med lidt fakta om de her ting.

Nr. 1: Ingen svinekød i børnehaven. Det fremlægges fejlagtigt som leflen for muslimerne, at det her tiltag på en eller anden måde skulle være noget, der fra højere instanser var trukket ned over hovedet på stakkels, frikadellehungrende danske børn, der nu ikke kunne få sig sit grise-fix i tidsrummet 7.30-16. Ak og ve, nu var forældrene hensat til at servere røde pølser og flæskesteg derhjemme, hvis ikke denne nationalspise skulle glide ud i glemslen og dermed i sidste ende komme til at koste Danmark tusindvis af arbejdspladser indenfor slagteindustrien og forårsage salgsforbud af flæskesvær i den lokale Brugsen. I virkeligheden er der tale om, at forældrerådet i en gruppe institutioner uafhængigt af hinanden har valgt at udøve deres demokratiske (hov, hvad var nu det? Demokrati? Jamen er det ikke ret... Dansk?!) ret til at tage en beslutning om kostsammensætningen i den enkelte institution. De har valgt, hvad de synes er bedst for deres børn. Af den ene eller anden årsag. Jeg kan afsløre, at en af de institutioner i Århus, der har valgt ikke at servere svinekød, slet ikke HAR nogen børn, der ikke spiser svin af religiøse årsager. Deres forældre ønskede blot, at de skulle spise mindre kød. En tanke der i øvrigt er meget aktuel og populær i disse dage. Alle forældre har lov at stille op til et forældreråd. Man har i øvrigt også lov at takke nej til en institutionsplads, hvis man er utilfreds med f.eks. kostordningen. Man kan også give sit barn en madpakke med hjemmefra, hvis det er meget vigtigt for en som forælder, at barnet får svineleverpostej til frokost (ikke kalvepostej! Og slet ikke den gode, økologiske kalvepostej fra Hanegal, hvor man ved, at dyret havde et rart liv! Nej, den billige fra Netto fra tremmegrisen der var pumpet med antibiotika, den skal det være!) Der er altså alle tænkelige muligheder for selv at få indflydelse på barnets kost i børnehaven. Også for dem, der ikke spiser svinekød. Brug den i stedet for at brokke dig! Og lad være med at bilde dig selv og alle andre omkring dig ind, at det har noget med religion at gøre. Det har noget at gøre med demokrati!

Nr. 2: Halal-slagtet oksekød på Hvidovre Hospital. Igen råbes der efter DF, det er forfærdeligt, nu kan vi ikke engang blive syge uden at blive påtvunget noget så vederstyggeligt som halal-slagtet kød i assimilationens hellige navn. Denne brutale slagtemetode, hvor man jo nærmest river hovedet af en levende ko mens den lider i timevis, hvorefter kødet på snedigste og mest hemmelige vis bliver puttet i en burger og serveret for intetanende patienter... Faktisk nej! Sandheden er den, at Hvidovre Hospital for rigtig mange år siden opdagede, at de kunne få bedre kødkvalitet for pengene, hvis de indkøbte halal-slagtet oksekød. Og sådan har det været lige siden. Det står på menukortet hvor kødet kommer fra, og kan man af en eller anden årsag ikke forlige sig  med tanken om slagtemetoden, så kan man vælge imellem ikke så få andre retter. Man kan garanteret også godt få gris, hvis man er til den slags! Der er altså ikke tale om, at der er nogen, der sulter som følge af denne her beslutning, der er ikke engang tale om en beslutning baseret på religiøse årsager, der er bare tale om simpel økonomi.
Og lad os så tale om, hvad det er for en størrelse, det der halal-slagtning. Her i Danmark skal alle dyr være bedøvede, før de bliver halal-slagtede. De skal desuden også være døde før vi spiser dem, men det tænker jeg er temmeligt åbenlyst. Der er altså ikke tale om at dyret lider på nogen måde. Skal vi være helt ærlige, så har den konventionelle tremme-gris eller tremme-kalv nok lidt i tifold mere, mens det stadig var i live. Slagteprocessen for en halal-slagtet kalv og en ikke halal-slagtet kalv minder i øvrigt imponerende meget om hinanden. Ved en halal-slagtning lægges snittet blot et lidt andet sted på end ved ikke-halal. Alle slagtekyllinger i Danske butikker er halal-slagtede, og lur mig om ikke de charmerende damer og herrer ovre på nationen alligevel ikke også snupper sig en grillmåge med brænde fra tid til anden. Sikkert lavet af en burhøne, der har levet en kummerlig tilværelse, før den fik det famøse halal-snit. Men den halal-slagtede ko, den rører de ikke! For den er det synd for! Skid hul i kyllingen eller om koen var økologisk, nogen på det slagteri skar halsen over på Nora Malkeko på en anden måde end Dansken behager, Pia K MÅ gøre noget!

Og nu sidder vi så har, og hader på hinanden pga. det mad, vi putter (eller ikke putter) i munden. Frygten for De Fremmede og hadet til det ukendte buldrer derud ad på en dag, hvor vi burde sætte os ned og tænke over, at den slags for kun 2 år siden kostede 77 unge mennesker livet. Du må gerne lade være med at spise halal-slagtet kød, du må gerne spise al den gris du overhovedet orker, jeg synes bare, du skal gøre det på et oplyst grundlag. Og det virker ærlig talt til, at rigtigt mange bare gribes af tonen i debatten og danner sig en mening ud fra det, fremfor rent faktisk at sætte sig ind i tingene. Men lige præcis i dag, der synes jeg bare, vi skal være stille og tænke over tingene. Så kan vi evt. fortsætte med at skændes i morgen!
 

lørdag den 25. maj 2013

I'm so excited, and I just can't hide it...

Vi. Skal. Have. PIZZAAAA!!!! Bliver ærlig talt temmeligt ekstatisk ved tanken om den runde, ostefyldte spise. Den første der nævner transfedtsyrer, iskæmisk hjertesygdom og kalorietabel får en huskekage!

Nåmen altså... Vi skal synde. Og drikke sodavand til. Jeg danser lidt indeni, kan jeg mærke. Hvis jeg var sådan en, der spiste snolder, så ville jeg faktisk også spise dét! Lørdag ER bare ikke noget dårligt dyr!

I går kom jeg for skade at drikke 100 liter vodka. Var et hændeligt uheld. Sker for selv den bedste! Havde iført mig noget stram-ind-og-op strømpebuks der dublerede som træningsinstrument, når de skulle trækkes op. Hold nu op en strabadserende affære! Var nær aldrig kommet i dem og turde ikke gå ud og tisse hele aftenen af frygt for ikke at få dem på igen. Min pæne, gamle mand havde kørt mig hen til noget voksenaffære, hvor de andre børns forældre sad ved et pænt bord og drak fine vine og spiste ost med mug. Var den eneste i hele selskabet med flot torturstrømpebuks og Karloff Vodka fra Bilka. Opførte mig enormt artigt og sagde flotte ord som "inkluderende", "stigmatisering" og "Nej tak, jeg har ikke lyst til et glas vin". Vanen tro kørte vi lidt i midnat, hvor jeg har for vane at forvandle mig til et græskar... Hvis græskar er en metafor for meget træt lille dame, der skal rigtig meget i seng.

Men 100 liter vodka kan godt give lidt helbredskvaler dagen derpå. Tvivlede et kort øjeblik på, at jeg nogensinde skulle blive ædru igen. Der kl. 8.30 i morges, hvor jeg stadig var lidt besoffen. Så derfor må vi få PIZZAAAAAAA!!!! En nr. 3 med chili og hvidløg og en nr. 4 uden løg! Hurra!

Hvad skal du ha'?

fredag den 24. maj 2013

Undskyld jeg kom for sent, men jeg sov over mig...

Jeg kom til at glemme at blogge. I noget der minder om snart to år. Det var bare fordi, jeg var så træt. Og jeg opbrugte min kvote af brok ovre på det der Facebook jo. Men så kom jeg til at læse noget om den hæslige lille Emil fra Lønneberg, og så kunne jeg mærke, at det bare var alt for stort til en sølle Facebookopdatering. For det må da være noget, der ligger hele nationen på sinde. Emiiiiiiiil! Læste på TV2 at han bliver 50 år. Altså pænt inmponerende stadig at være så bundirriterende så!

Tid til offentlig bekendelse: Hadede du ikke også Emil fra Lønneberg bare en lillebitte smule? Sådan dybt inde i marven? Sådan en møgbelastende lille snotunge der ALTID lavede ballade... Jeg var forarget i min grundvold som barn. Hadede ham virkelig. Gør det stadig. Send ham dog på kostskole!

Det var bare det, jeg ville sige. Hej.

PS: I morgen skriver jeg noget pænt om nogen. Det lover jeg.



 

onsdag den 3. august 2011

Ting der sikkert umiddelbart virkede som en god ide, men ved nærmere eftertanke viste sig ikke at være det...

  1. Galdeblæren
  2. At give sig til at se gyserfilm kl. midnat, når man er indlagt og har set "Riget" en gang for meget...
  3. .... Og dem i bygningen overfor leger rigeligt meget med lyset...
  4. .... Og Crazy Lady i sengen ved siden af bliver ved med at sige lyde, så man farer sammen
  5. At (solbrun ung mandlig) læge lover lille indlagt dame, at hun nok skal blive udskrevet til Skanderborg Festival... Med antibiotikakur med f-ing antabuslignende effekt?!?!?!?! (!!!!!!!!!!!!)

.......Are they freaking kidding me??!!



Om lidt sætter jeg mig ned og bliver vanskelig!!!

søndag den 24. juli 2011

Et af de der sjældne indlæg, hvor man tænker...

Fredag mistede Norden sin uskyld. Vi sad alle forfærdede og med tårer i øjnene og fulgte Nyhderne og føltes os vældigt magtesløse. Hvordan kan noget menneske begå så forfærdelig en handling?! Det var et angreb på det demokrati, de fleste af os er opflasket til at værne om. Og pludselig kommer der en eller anden kujon-agtig vikinge-wannabe og tror, at han har lov til at smadre vores tro på ytringsfrihed, lighed for alle og ligeværd uanset køn og race. Røvhul!!!!!

Jeg har modtaget megen kritik for midt i al sorgen, at opfordre folk til også at huske,, at vore medmennesker i Afrika lige nu dør af sult og tørst. Jeg har mildest talt modtaget min del af barske hug og harske ord for at gøre opmærksom på, at skænt har henved tæt på 100 af vore nordiske brødre og søstre mistet livet i Norge, så dør der stadig mennesker i hobetal i den tredje verden som følge af den værste tørkekatastrofe i årtier. Folk har på bedste småtbeskårne vis fortalt mig, at man ikke kan forholde sig til så tragiske omstændigheder så langt væk, når der er blevet pløjet folk ned i vores baghave. Det kunne lige så godt have været os!

Jeg forstår det måske ikke helt? Gu' kunne det så have været os. Det var det - Gudskelov- ikke. Vi er på mirakuløs vis stadig forskånet for at have oplevet hadefulde terroraktioner, selvom truslen er stadigt voksende. Vi beder til Gud om, at det forbliver på den måde! Men samtidig synes jeg, det er fantastisk livsbekræftende, at vi midt i al afmagten og sorgen over de forfærdende hændelser i Norge, stadig har mulighed for at gøre en forskel et andet sted i verden. At vi  med en simpel donation kan være med til at forhindre, at endnu flere mister livet. Måske ikke i vores søsterland, men stadig i den verden, vi lever i.

Vi kan intet gør for at spole tiden tilbage. Vi kan intet gøre for at redde de unge mennesker, der blev fanget i en syg mands spil. Men vi kan med et greb i lommen være med til at sørge for, at et barn ikke går sulten i seng. At dets mor får livsvigtig medicin. At en hel familie i den 3. verden ikke bliver udslettet. Det synes JEG er livsbekræftende. Jeg føler mig magtesløs ved billederne af lig i vandkanten ved Utøya, men når jeg får en sms tilbage fra Folkekirkens Nødhjælp om at 66 mennesker pga. min donation kan få mad i en uge, så sætter det et plaster på såret. Et lille ét, men dog stadig nok til at give lindring.

Har du lyst til at give en smule, bare en tyver... Eller en ti'er... Så har min veninde Kat startet en indsamling, du kan donere til. Du behøver ikke! Jeg ved bare, at det trøstede mig...

http://www.egenindsamling.drk.dk/start-min-egen-indsamling/hjaelp-oestafrika/indsamling.aspx?CollectionId=2023

torsdag den 21. juli 2011

Fri mig for offentlig transport!

Der er noget, jeg ikke forstår. Eller, der er meget, jeg ikke forstår, men én ting undrer mig især lige pt. Hvorfor er det, at nogle mennesker åbenbart har helt enormt svært ved at forstå, at jeg ikke gider lytte til det samme musik som dem i bussen?! Jamen for fucks sake altså, KØB DOG NOGLE HØRETELEFONER!!!!! Fandme lige før jeg rejste mig fra mit sæde og spurgte Irriterende Snotunge Med Slikhår, om han ville låne mine (som jeg iøvrigt havde i tasken for at skåne mine medmennesker for lyden af Lillens Nintendo DSi).

Så sad jeg ellers der og passede mig selv, min femårige og mine 118 poser med udsalgsvarer og var tvangsindlagt til at høre ham der 50 Øren rappe sig gennem noget fortælling om, at nogen skulle sippe Bacardi in da club, fordi det var Shortys fødselsdag.

2 spørgsmål!
1: Er man overhovedet gammel nok til at komme in på da club, hvis man tolererer at blive tiltalt "Shorty"?
2: Hvad rager det mig???!!!

Håber fandme både 50 Øren og Shorty vågner med kodyle tømmermænd, og at Irriterende Snotunge Med Slikhår kommer i seng uden aftensmad! Nå!

søndag den 17. juli 2011

Nåmen, så fuck fuck da...

Ved et hændeligt uheld kom jeg til at lade være med at have et liv i dag. Den næsvise læser ville måske se sit snit til at slippe et spagt "også i dag", men så må jeg nok se mig nødsaget til at gøre opmærksom på, at jeg faktisk var ude af mit hus så sent som i fredags!!!

Men det var slet ikke for at prale af min rejseaktivitet, jeg startede dette indløg. Det var faktisk fordi, at jeg på min deroute ned omkring det der indernetto spottede en trend, der åbenbart dikterer, at vi nu skal til at nedlægge vores blogs akkompagneret af tårevædede og selvhøjtidelige mindeord. Og jeg var jo først lige kommet i gang? Det er så straffen for at være omkring 12 år for sent ude! Farvel er det nye sort...

Men jeg må jo til det. Denne gang venter jeg altså ikke næsten hele Justin Biebers levealder med at være smart med de smarte.

Så kære fans elskede venner (alle seks),
Tak for en god uge i Blogland. I har fulgt mig gennem op- og nedture. Tømmermænd og tørke. Vægtsvingninger og PMS. Men nu er jeg kommet til den erkendelse, at jeg er tømt for ord og mindeværdige erkendelser og desuden føler jeg mig også lidt for kendt til det her sted efterhånden!, og jeg har derfor taget en moden og velovervejet beslutning om at stoppe mens legen er god. Mit hjerte kan ikke bære, at der skal gå så lang tid mellem de seriøse og dybe opdateringer, så vil jeg hellere tage konsekvensen af min lyriske overgangsalder og sige farvel i tide. Vi vil altid have minderne!

For nu.... -FrikadEllen

PS: Jeg har taget kage med, fordi det virkede som en pæn gestus! Vi skrives ved i morgen...