Vis mig din vægt...

... Og jeg skal sige dig, hvad du vejer!

Jeg kom ved en dramatisk rengøringsrelateret ulykke til at drukne min gamle badevægt. Må den hvile i fred! Den havde ellers tjent mig godt i mange år, og grinede aldrig af mig, når vægten var tre-cifret eller når der pludselig var mere af den end sidst. Jeg overvejer lidt at få den forgyldet og udstille den i min reol, I ved, ligesom man kan gøre med en babysko. Eller en sut. Eller den første korkprop, man trak op af en rødvinsflaske.

Det var med blandede følelser, at jeg i dag slæbte en ny badevægt med hjem fra Føtex' tilbudsbunke, men det viste sig, at bæstet kunne tricks! Den ligner godt nok noget, der kunne finde på at kræve en omgang glasrens fra tid til anden, hvilket jeg ikke helt ved, hvad jeg skal synes om. Jeg er ikke så glad for det der rengøringskoncept (og det kunne jo ske, at jeg også kom til at drukne Ny Badevægt i den forbindelse jo!!!). Til gengæld kan den så alt muligt fikst med at sige hvor meget ens fedtprocent er på (puuuuh føj da!) og hvordan ens væskebalance ser ud. Som den servicemindede forbruger, jeg nu engang er (det er en ny måde at stave til exhibitionist... Og i øvrigt meget nememre!) sørgede jeg selvfølgelig for at dokumentere vores første og lidt hårde møde.

Efter at have trykket i vildskab på ca. alle de knapper, jeg kunne komme i nærheden af, bad Ny Badevægt mig om at stige ombord. Og hvis man kun kigger med ét øje, ud gennem sprækkerne i ens fingre, så gør det næsten ikke ondt...

 Ny Badevægt fortækker mig uden omsvøb at jeg har lige rigeligt fedt i kroppen. Jeg tager det som et meget personligt angreb, jeg har trods alt lige delt mine mest intime detaljer om højde og drøjde med den, den kunne godt have pakket det lidt pænt ind. Eller i det mindste have pointeret, at jeg i det mindste er god mod dyr...

 Til gengæld stod det fint til med væskebalancen. Ååååh, søde søde Ny Badevægt, tak for ikke at påpege de hævede ankler <3 Nu skal vi nok blive ganske fine venner alligevel!!!!

 Der lå også ting i postkassen i dag. Flere af slagsen faktisk. I en lille brun pakke fra den anden side af jordkloden var der to nye neglelakker. En Essielak i farven "Merino Cool" og en Opilak i farven "Glitzerland". Essielakken var egentlig en fødselsdagsgave til min Else, men hun har allerede fået én af slagsen, og så må jeg jo ofre mig og beholde den selv. Det er ikke en farve, jeg normalt ville have valgt til mig selv, men jeg tror den er superfin til efteråret i det der støvede look. Og en dag bliver jeg garanteret også så voksen og sofistikeret, at jeg vokser fra min ubændige trang til at male mine negle i kraftige farver og prinsesseglimmer... Opilakken var et impulskøb af den mest klassiske slags. Næææh, se, den glimter, jeg må have! Nogen gange kan jeg godt komme lidt i tvivl om, jeg mon har været en skade i et tidligere liv? Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal synes om den, men den skal da i hvert fald prøves på. Og om ikke andet, så tror jeg den er perfekt som alternativ til den julerøde lak til årets julefrokoster.

Der lå også en pakkeseddel. Og lad os nu være helt ærlige. Findes der noget bedre end at finde en længeventet pakkeseddel i ens postkasse? Nej vel? Jeg glæder mig til at hente den i morgen...