Ting der sikkert umiddelbart virkede som en god ide, men ved nærmere eftertanke viste sig ikke at være det...

1. Galdeblæren
2. At give sig til at se gyserfilm kl. midnat, når man er indlagt og har set "Riget" en gang for meget...
3. .... Og dem i bygningen overfor leger rigeligt meget med lyset...
4. .... Og Crazy Lady i sengen ved siden af bliver ved med at sige lyde, så man farer sammen
5. At (solbrun ung mandlig) læge lover lille indlagt dame, at hun nok skal blive udskrevet til Skanderborg Festival... Med antibiotikakur med f-ing antabuslignende effekt?!?!?!?! (!!!!!!!!!!!!)

.......Are they freaking kidding me??!!

Om lidt sætter jeg mig ned og bliver vanskelig!!!

Et af de der sjældne indlæg, hvor man tænker...

Fredag mistede Norden sin uskyld. Vi sad alle forfærdede og med tårer i øjnene og fulgte Nyhderne og føltes os vældigt magtesløse. Hvordan kan noget menneske begå så forfærdelig en handling?! Det var et angreb på det demokrati, de fleste af os er opflasket til at værne om. Og pludselig kommer der en eller anden kujon-agtig vikinge-wannabe og tror, at han har lov til at smadre vores tro på ytringsfrihed, lighed for alle og ligeværd uanset køn og race. Røvhul!!!!!

Jeg har modtaget megen kritik for midt i al sorgen, at opfordre folk til også at huske,, at vore medmennesker i Afrika lige nu dør af sult og tørst. Jeg har mildest talt modtaget min del af barske hug og harske ord for at gøre opmærksom på, at skænt har henved tæt på 100 af vore nordiske brødre og søstre mistet livet i Norge, så dør der stadig mennesker i hobetal i den tredje verden som følge af den værste tørkekatastrofe i årtier. Folk har på bedste småtbeskårne vis fortalt mig, at man ikke kan forholde sig til så tragiske omstændigheder så langt væk, når der er blevet pløjet folk ned i vores baghave. Det kunne lige så godt have været os!

Jeg forstår det måske ikke helt? Gu' kunne det så have været os. Det var det - Gudskelov- ikke. Vi er på mirakuløs vis stadig forskånet for at have oplevet hadefulde terroraktioner, selvom truslen er stadigt voksende. Vi beder til Gud om, at det forbliver på den måde! Men samtidig synes jeg, det er fantastisk livsbekræftende, at vi midt i al afmagten og sorgen over de forfærdende hændelser i Norge, stadig har mulighed for at gøre en forskel et andet sted i verden. At vi  med en simpel donation kan være med til at forhindre, at endnu flere mister livet. Måske ikke i vores søsterland, men stadig i den verden, vi lever i.

Vi kan intet gør for at spole tiden tilbage. Vi kan intet gøre for at redde de unge mennesker, der blev fanget i en syg mands spil. Men vi kan med et greb i lommen være med til at sørge for, at et barn ikke går sulten i seng. At dets mor får livsvigtig medicin. At en hel familie i den 3. verden ikke bliver udslettet. Det synes JEG er livsbekræftende. Jeg føler mig magtesløs ved billederne af lig i vandkanten ved Utøya, men når jeg får en sms tilbage fra Folkekirkens Nødhjælp om at 66 mennesker pga. min donation kan få mad i en uge, så sætter det et plaster på såret. Et lille ét, men dog stadig nok til at give lindring.

Har du lyst til at give en smule, bare en tyver... Eller en ti'er... Så har min veninde Kat startet en indsamling, du kan donere til. Du behøver ikke! Jeg ved bare, at det trøstede mig...

http://www.egenindsamling.drk.dk/start-min-egen-indsamling/hjaelp-oestafrika/indsamling.aspx?CollectionId=2023

Fri mig for offentlig transport!

Der er noget, jeg ikke forstår. Eller, der er meget, jeg ikke forstår, men én ting undrer mig især lige pt. Hvorfor er det, at nogle mennesker åbenbart har helt enormt svært ved at forstå, at jeg ikke gider lytte til det samme musik som dem i bussen?! Jamen for fucks sake altså, KØB DOG NOGLE HØRETELEFONER!!!!! Fandme lige før jeg rejste mig fra mit sæde og spurgte Irriterende Snotunge Med Slikhår, om han ville låne mine (som jeg iøvrigt havde i tasken for at skåne mine medmennesker for lyden af Lillens Nintendo DSi).

Så sad jeg ellers der og passede mig selv, min femårige og mine 118 poser med udsalgsvarer og var tvangsindlagt til at høre ham der 50 Øren rappe sig gennem noget fortælling om, at nogen skulle sippe Bacardi in da club, fordi det var Shortys fødselsdag.

2 spørgsmål!
1: Er man overhovedet gammel nok til at komme in på da club, hvis man tolererer at blive tiltalt "Shorty"?
2: Hvad rager det mig???!!!

Håber fandme både 50 Øren og Shorty vågner med kodyle tømmermænd, og at Irriterende Snotunge Med Slikhår kommer i seng uden aftensmad! Nå!

Nåmen, så fuck fuck da...

Ved et hændeligt uheld kom jeg til at lade være med at have et liv i dag. Den næsvise læser ville måske se sit snit til at slippe et spagt "også i dag", men så må jeg nok se mig nødsaget til at gøre opmærksom på, at jeg faktisk var ude af mit hus så sent som i fredags!!!

Men det var slet ikke for at prale af min rejseaktivitet, jeg startede dette indløg. Det var faktisk fordi, at jeg på min deroute ned omkring det der indernetto spottede en trend, der åbenbart dikterer, at vi nu skal til at nedlægge vores blogs akkompagneret af tårevædede og selvhøjtidelige mindeord. Og jeg var jo først lige kommet i gang? Det er så straffen for at være omkring 12 år for sent ude! Farvel er det nye sort...

Men jeg må jo til det. Denne gang venter jeg altså ikke næsten hele Justin Biebers levealder med at være smart med de smarte.

Så kære fans elskede venner (alle seks),
Tak for en god uge i Blogland. I har fulgt mig gennem op- og nedture. Tømmermænd og tørke. Vægtsvingninger og PMS. Men nu er jeg kommet til den erkendelse, at jeg er tømt for ord og mindeværdige erkendelser og desuden føler jeg mig også lidt for kendt til det her sted efterhånden!, og jeg har derfor taget en moden og velovervejet beslutning om at stoppe mens legen er god. Mit hjerte kan ikke bære, at der skal gå så lang tid mellem de seriøse og dybe opdateringer, så vil jeg hellere tage konsekvensen af min lyriske overgangsalder og sige farvel i tide. Vi vil altid have minderne!

For nu.... -FrikadEllen

PS: Jeg har taget kage med, fordi det virkede som en pæn gestus! Vi skrives ved i morgen...

Jeg - en dåse!

Det skete i de dage, at Else blev 25, og det skulle selvfølgelig fejres, som kun os Elser kan. Eller egentlig skulle det bare fejres med en fin lille fredagsøl ved Vandhullet, men et eller andet gik galt. Jeg forstår det ikke? Jeg mener, vi sad bare der og passede os selv (og resten af baren) og var søde og velopdragne, mens vi drak rom og cola af et selvlysende penissugerør. På alle måder en ganske almindelig fredelig fredag aften. Og pludselig står man der lørdag morgen kl. 6.25 med et enormt friskt barn, tømmermænd der arbejder på overtid og adskillige blå mærker af ukendt oprindelse. But why??!!

Det har været en drøj lørdag på matriklen. Muligvis var det lidt min egen skyld. Kæresten har forladt mig til fordel for at have et liv (mænd er svin!). Det er åbenbart en national mande-helligdag, fordi alles kvindelige kærester er draget til det der Hovedstad for at høre, at Robbie havde fået mylderbæ og skulle tidligt i seng. Så nu skal jeg så forestille at være Overhoved af Det Røde Hus og styre femårig støjsender, to katte med ADHD og et marsvin der tror, den er en Pit Bull... Arhmen, jeg magter det ikk'! Mine evner ud i det kulinariske er tæt på værende ikke-eksisterende, og således lykkedes det mig også at fremtrylle noget ganske uspiseligt aftensmad, der måtte erstattes af en stor skål Nesquick chokolademorgenmad- til stor glæde for Lillen.

Jeg fortjener faktisk en belønning for at have klaret den hektiske madsituation. Skulle jeg have lov at sige det selv! Så jeg har plejet min ebay-afhængighed og tilføjet to Opi-lakker til samlingen. Altså, hvis ikke jeg skulle fortjene det, hvem skulle så?

Fierce Fiona og Samoan Sands. Velkommen til! Jeg ved det, jeg er en dåse...

Friluftsteater miniature-style!

Vi er blevet in-house kulturelle herude i ghetto-oplandet. I et desperat forsøg på at trække over i den hippe vejbane, efter at have cruiset faretruende ligeud mod pøblen med al vores Jensens Paphus, Bilkas Bistro og bustur til Alle Bakteriebombers Moder - Legelandet (SKRIIIIG)- , har vi fået installeret vores helt eget friluftsteater i baghaven. Ah ja, vi er pseudo-hippe igen!

I vore materialtiske dage er det igen moderne at søge mod naturen, mudderet og den banale livsstil. Back to basics. Kort sagt - alt hvad jeg afskyr i denne verden! Men af frygt for at blive stemplet som værende totalt nederen af de hippe mødre i børnehavemafian, blev jeg grebet af panik og fandt min indre urkvinde frem. Og mit dankort. Jeg har simpelthen indkøbt et insektteater. Komplet med soldrevet scenelys og fri adgang til første parket! Ideen er åbenbart, at den lille trækasse skal tiltrække minisekter af den mest ækle slags, og så kan man sidde i mørket og nyde synet af dem æde hinanden og give materiale til mareridt i flere måneder fremover. Jeg er sikker på Lillen vil synes, det er alletiders hit, og så snart jeg er kommet mig over min natur-fobi, kan det da også være, at jeg bliver helt lunken ved idéen. Indtil da sælger jeg billetter til hver forestilling til kun 100,- + gebyr. Bestillinger kan afgives i kommentarfeltet!

Vis mig din vægt...

... Og jeg skal sige dig, hvad du vejer!

Jeg kom ved en dramatisk rengøringsrelateret ulykke til at drukne min gamle badevægt. Må den hvile i fred! Den havde ellers tjent mig godt i mange år, og grinede aldrig af mig, når vægten var tre-cifret eller når der pludselig var mere af den end sidst. Jeg overvejer lidt at få den forgyldet og udstille den i min reol, I ved, ligesom man kan gøre med en babysko. Eller en sut. Eller den første korkprop, man trak op af en rødvinsflaske.

Det var med blandede følelser, at jeg i dag slæbte en ny badevægt med hjem fra Føtex' tilbudsbunke, men det viste sig, at bæstet kunne tricks! Den ligner godt nok noget, der kunne finde på at kræve en omgang glasrens fra tid til anden, hvilket jeg ikke helt ved, hvad jeg skal synes om. Jeg er ikke så glad for det der rengøringskoncept (og det kunne jo ske, at jeg også kom til at drukne Ny Badevægt i den forbindelse jo!!!). Til gengæld kan den så alt muligt fikst med at sige hvor meget ens fedtprocent er på (puuuuh føj da!) og hvordan ens væskebalance ser ud. Som den servicemindede forbruger, jeg nu engang er (det er en ny måde at stave til exhibitionist... Og i øvrigt meget nememre!) sørgede jeg selvfølgelig for at dokumentere vores første og lidt hårde møde.

Efter at have trykket i vildskab på ca. alle de knapper, jeg kunne komme i nærheden af, bad Ny Badevægt mig om at stige ombord. Og hvis man kun kigger med ét øje, ud gennem sprækkerne i ens fingre, så gør det næsten ikke ondt...

 Ny Badevægt fortækker mig uden omsvøb at jeg har lige rigeligt fedt i kroppen. Jeg tager det som et meget personligt angreb, jeg har trods alt lige delt mine mest intime detaljer om højde og drøjde med den, den kunne godt have pakket det lidt pænt ind. Eller i det mindste have pointeret, at jeg i det mindste er god mod dyr...

 Til gengæld stod det fint til med væskebalancen. Ååååh, søde søde Ny Badevægt, tak for ikke at påpege de hævede ankler <3 Nu skal vi nok blive ganske fine venner alligevel!!!!

 Der lå også ting i postkassen i dag. Flere af slagsen faktisk. I en lille brun pakke fra den anden side af jordkloden var der to nye neglelakker. En Essielak i farven "Merino Cool" og en Opilak i farven "Glitzerland". Essielakken var egentlig en fødselsdagsgave til min Else, men hun har allerede fået én af slagsen, og så må jeg jo ofre mig og beholde den selv. Det er ikke en farve, jeg normalt ville have valgt til mig selv, men jeg tror den er superfin til efteråret i det der støvede look. Og en dag bliver jeg garanteret også så voksen og sofistikeret, at jeg vokser fra min ubændige trang til at male mine negle i kraftige farver og prinsesseglimmer... Opilakken var et impulskøb af den mest klassiske slags. Næææh, se, den glimter, jeg må have! Nogen gange kan jeg godt komme lidt i tvivl om, jeg mon har været en skade i et tidligere liv? Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal synes om den, men den skal da i hvert fald prøves på. Og om ikke andet, så tror jeg den er perfekt som alternativ til den julerøde lak til årets julefrokoster.

Der lå også en pakkeseddel. Og lad os nu være helt ærlige. Findes der noget bedre end at finde en længeventet pakkeseddel i ens postkasse? Nej vel? Jeg glæder mig til at hente den i morgen...

At se eller ikke at se...

Min kat havde fødselsdag i går. Tillykke til Elton! 1 år gammel, det er jo stort. Og så må jeg godt få en gave, ikke? Ingen fødselsdag bør gå ufejret hen!

Men ak og ve, jeg kan ikke bestemme mig. Min telefon trænger til at blive skiftet ud, for jeg er den sidste person i verden, der har en telefon med trykknapper! Det er dårligt for mit image! Nogen bør gøre noget... Telia to the rescue!

Samtidig trænger mine briller altså også til at blive skiftet ud. Og jeg kan jo ikke få begge dele, for så langt rækker min SU ikke, når jeg også skal pleje mit overforbrug af rødvin og chokolade.

Så, hvad bør man lige vælge? Hvis jeg når får nye briller, så kan jeg se mit oldtidsfund af en telefon, men hvis jeg får en ny telefon, kan jeg ikke nyde synet af den uden nye briller. Det er virkelig et dilemma af allerstørste karakter....

Else Pelse Pølsesnak

Jeg har en Else. Så er det sagt! En Else er sådan en, alle burde have. En veninde detr bringer alle de bedste ting frem i en, og engang i mellem også de værste ;)

Min Else har jeg fra mit studium. Jeg tror næppe min karriere som studerende havde været mange timer gammel før jeg følte, at jeg havde fundet noget helt særligt. En af de der mennesker, der kan se ind i ens sjæl, og som kan rumme det hele, som lokker alle detaljer ud af en, og som alligevel bliver hængende. Det er dejligt, ikke?

Nu har jeg haft min Else i ca. 2½ år. Og selvom jeg har haft mange Elser både før og efter, så er hende her noget helt særligt. Hun er skyld i, at jeg nu på Gud ved hvilken dag sidder og surfer nettet tyndt efter den helt perfekte fødselsdagsgave til hende, så hun bare ved, at jeg er glad for hende og elsker hende og hun har en kæmpe plads i mit liv.

Min Else er sådan en, hvor man ikke planlægger at dele noget, men lige så snart hun siger pip, så følger hele min lidelseshistorie. Og så svarer hun med stor korrekthed på hvad jeg skal gøre, hvad jeg skal tænke, og ikke mindst, hvad tøj jeg skal tage på.

Hun er sådan en, at selvom jeg ikke har set hende i tre uger (Gud forbyde det), så føles det som om, vi var sammen i går. Og samtalen kan optages som den var, da vi forlod hinandnen sidst.

Min Else er den, min søn spørger efter, hun er den, der gider gå med til noget så åndssvagt som at være Gudmor til min kat, og minn Else er den, som jeg brænder for at komme hjem og skrive alle mine hemmeligheder til, når jeg har oplevet noget spændende.

Skal vi ikke allesammen råbe hurra for Elserne i vores liv? For jeg ved, I har dem. En Else er noget af det bedste, man kan have, og jeg priser mig lykkelig for at have min! (Ja ja, I skal nok få historien bag det der Else en anden dag....)

Fuglekomplot!

Kender I det, når man sidder der i sin seng og passer sig selv, og pludselig beslutter tv'et sig for at vise Hitchcokcs "Fuglene"... Og så er det, at man synes, man kan høre nogen pippe en sammensværgelse ude i haven?! Seriøst.... Man kan jo ikke sove så. Vel? Før man ved af det er ens soveværelse invaderet af Dræberfugle, og man er degraderet til mågefoder og ens sidste vidnesbyrd til verden var, at man havde husket at bruge tandtråd... We no like birds!!!!

Morrison, Dylan, Elvis, Poul og så mig...

Det er fredag. Hurra! Min kæreste har beriget min fine BeckSöndergaard pung med et sæsonkort til Tivoli Friheden, så vi sammen kan nyde alle de lækre fredagskoncerter. I fredags var det Big Fat Snake (er I godt klar over hvor flot en snack ham Anders Blichfeldt er?) og i  aften er det så Poul Krebs. Jeg vedkender mig med det samme - og næsten uden skam- at jeg er provinsiel nok til at knuselske den gamle troubadur, hvis sange har en stor plads på soundtracket til mit liv. Hvor mange af os har ikke skrålet med på "Sådan nogen som os", mens vi med tårevædede øjne forsikrede hinanden i sandheden af de viise ord i en kæmpe brandert på et morgenværtshus?

Lillen er deporteret til mit mødrende ophav, og jeg sidder nu her med en sval øl i den ene hånd og en cigaret i den anden og glæder mig til et genhør med min gamle ven Poul.. Egentlig havde jeg store planer om at troppe op i nattøj og morgenhår, men min kæreste så så skuffet ud ved den melding, at jeg besluttede mig for at trodse min medfødte ladhed og klæde mig ud som en dame. Til stor tilfredshed for den unge herre. Og må jeg have lov at udtrykke min enorme tilfredshed med mit forsøg, for efter et par timer på hovedet i tøjbunken (tøjskabe er for de organiserede - mit klædeskab er eksploderet ud over hele mit påklædningsværelse, lige i min rodede ånd) var jeg nærmest tilfreds. At jeg så er spændt ind og op med alskens snyderier inderst inde, det taler vi ikke om. Det er pænt på overfladen. Og lad mig i samme ombæring udbringe et trefoldigt leve for push-up og denne fantastiske shapewear slipdress . Så kan selv os med fødepølle og trætte bryster være slank med de slanke og stram med de stramme!

Sort t-shirt kjole fra H&M, grå jakke fra ditto, pailletballerinaer fra Bilka (!!!), kalveskindsclutch fra en eller anden italiener og hjemmedyrkede blå mærker. Og  havde jeg ikke lige spildt øl på mig selv, så havde den jo været i skabet!

Rigtig glædelig fredag

Må jeg forresten have lov at hilse fra Elton og sige...

At det godt nok er hårdt at være en tyk kat i denne her varme!

Hot child in the city

Varmen kan gøre mærkelige ting ved en kvinde. F.eks. kan det ske, at man står der og sveder i mormorunderbuks og morgenhår kl. 16.30 og tænker, at man da sagtens kan være en slags overmenneskeligt væsen, der magter at have både fem-årig støjsender, kæreste, pæn frisure OG et liv, og før man ved af det siddet man på Jensens Paphus og tygger i et stykke kylling, der helt sikkert lever op til ens ideologier om kun at spise fjerkræ der har levet et langt og lykkeligt liv på økologiske marker og fri adgang til Disney Channel og friske majs... Sådan skulle det jo ikke være?!

Lad mig hermed liste tre gode grunde til at bruge beskyttelse:
1: Børn i selvstændighedsfasen afholder dig fra at besøge steder der huser andet end den ligesindede pøbel. Du kan vinke farvel til spontane gourmet-middage på små, intime in-steder, for de andre trendy mennesker gider helt sikkert IKKE høre på at "Mor, men jeg døøøøør hvis jeg ikke får to is til dessert, og faktisk ville jeg godt have haft den regnorm med ind fra parkerinspladsen og de her bukser klør på min tissemand!!!"

2: Du bliver kraftigt i tvivl om dit tøj faktisk er købt med de der pletter af ubestemmelig farve, substans og oprindelse

3: Glem alt om at sove længe lørdag og søndag. Og har du tømmermænd kan du være helt sikker på at få at vide, at "Mor, du ligner mormor når hun lige er stået op"

Jeg havde dog gjort mit bedste for at ligne et almindeligt menneske i dagens anledning. Iført rustfarvet top fra H&M, jeansnederdel fra Fishbone, ballerinaer fra Stylesnob, kernelædertaske fra Neye og frisure fra for tre dage siden forsøgte jeg at ligne alle de andre besøgende. Havde det ikke været for de kaskader af cola Lillen spildte ud over mig og hele resten af restaurenten, så var det nok næsten lykkedes....

Rygrad som en regnorm

Jeg har altid forsvoret, at jeg skulle have en blog. Denne virtuelle iscenesættelse af sig selv er jo hæslig... Sagde jeg... Dem der kender mig godt kan dog bevidne manglen af standhaftighed, når det kommer til sådan ca. alt (især chokolade), og som en direkte følge af karakterbrist kan jeg nu sige: Velkommen til min nye blog! Det kan godt være, den er kedelig, til gengæld er den lyserød !