fredag den 8. juli 2011

Morrison, Dylan, Elvis, Poul og så mig...

Det er fredag. Hurra! Min kæreste har beriget min fine BeckSöndergaard pung med et sæsonkort til Tivoli Friheden, så vi sammen kan nyde alle de lækre fredagskoncerter. I fredags var det Big Fat Snake (er I godt klar over hvor flot en snack ham Anders Blichfeldt er?) og i  aften er det så Poul Krebs. Jeg vedkender mig med det samme - og næsten uden skam- at jeg er provinsiel nok til at knuselske den gamle troubadur, hvis sange har en stor plads på soundtracket til mit liv. Hvor mange af os har ikke skrålet med på "Sådan nogen som os", mens vi med tårevædede øjne forsikrede hinanden i sandheden af de viise ord i en kæmpe brandert på et morgenværtshus?

Lillen er deporteret til mit mødrende ophav, og jeg sidder nu her med en sval øl i den ene hånd og en cigaret i den anden og glæder mig til et genhør med min gamle ven Poul.. Egentlig havde jeg store planer om at troppe op i nattøj og morgenhår, men min kæreste så så skuffet ud ved den melding, at jeg besluttede mig for at trodse min medfødte ladhed og klæde mig ud som en dame. Til stor tilfredshed for den unge herre. Og må jeg have lov at udtrykke min enorme tilfredshed med mit forsøg, for efter et par timer på hovedet i tøjbunken (tøjskabe er for de organiserede - mit klædeskab er eksploderet ud over hele mit påklædningsværelse, lige i min rodede ånd) var jeg nærmest tilfreds. At jeg så er spændt ind og op med alskens snyderier inderst inde, det taler vi ikke om. Det er pænt på overfladen. Og lad mig i samme ombæring udbringe et trefoldigt leve for push-up og denne fantastiske shapewear slipdress . Så kan selv os med fødepølle og trætte bryster være slank med de slanke og stram med de stramme!

Sort t-shirt kjole fra H&M, grå jakke fra ditto, pailletballerinaer fra Bilka (!!!), kalveskindsclutch fra en eller anden italiener og hjemmedyrkede blå mærker. Og  havde jeg ikke lige spildt øl på mig selv, så havde den jo været i skabet!

Rigtig glædelig fredag

6 kommentarer:

  1. Have I ever told you about the time, when I was backpacking through Western Europe??

    SvarSlet
  2. Kommer du tit her, sugarpiehoneybunch?

    SvarSlet
  3. Stine, all the time! Det er min overspringshandling fra at gøre rent!

    SvarSlet
  4. Du er da sååå fin! Selv med øl :-D

    SvarSlet
  5. Og du gad stave til paillet. <3 Det er der mange der ikke gider!

    SvarSlet
  6. Jeg ved det, Tvebak. Jeg ved det. Det gør ondt i hjertet!!!!

    SvarSlet