Jeg - en dåse!

Det skete i de dage, at Else blev 25, og det skulle selvfølgelig fejres, som kun os Elser kan. Eller egentlig skulle det bare fejres med en fin lille fredagsøl ved Vandhullet, men et eller andet gik galt. Jeg forstår det ikke? Jeg mener, vi sad bare der og passede os selv (og resten af baren) og var søde og velopdragne, mens vi drak rom og cola af et selvlysende penissugerør. På alle måder en ganske almindelig fredelig fredag aften. Og pludselig står man der lørdag morgen kl. 6.25 med et enormt friskt barn, tømmermænd der arbejder på overtid og adskillige blå mærker af ukendt oprindelse. But why??!!

Det har været en drøj lørdag på matriklen. Muligvis var det lidt min egen skyld. Kæresten har forladt mig til fordel for at have et liv (mænd er svin!). Det er åbenbart en national mande-helligdag, fordi alles kvindelige kærester er draget til det der Hovedstad for at høre, at Robbie havde fået mylderbæ og skulle tidligt i seng. Så nu skal jeg så forestille at være Overhoved af Det Røde Hus og styre femårig støjsender, to katte med ADHD og et marsvin der tror, den er en Pit Bull... Arhmen, jeg magter det ikk'! Mine evner ud i det kulinariske er tæt på værende ikke-eksisterende, og således lykkedes det mig også at fremtrylle noget ganske uspiseligt aftensmad, der måtte erstattes af en stor skål Nesquick chokolademorgenmad- til stor glæde for Lillen.

Jeg fortjener faktisk en belønning for at have klaret den hektiske madsituation. Skulle jeg have lov at sige det selv! Så jeg har plejet min ebay-afhængighed og tilføjet to Opi-lakker til samlingen. Altså, hvis ikke jeg skulle fortjene det, hvem skulle så?

Fierce Fiona og Samoan Sands. Velkommen til! Jeg ved det, jeg er en dåse...